Likprekener og anetavler 1548-1702:
Manderup Pederssøn Skjønnebøll til Bertnes 1682
Adel Utgitt av Adelsprosjektet, redigert av © kane.benkestokk.teiste forlag (Tore Hermundsson Vigerust), Oslo 1988-2002.
Etter Terkel Klevenfeldts kopi i Rigsarkivet, København, Terkel Klevenfeldts samlinger.
I gjengivelsen av teksten er det satt inn avsnitt for lesbarhetens skyld; dessuten er ß i noen tilfeller erstattet med s. Jeg har som
utgiver tilføyd noen merknader som er satt i mindre skrift.
hensoffuede Erlig oc Welbiurdig Mand Manderup Pederssøn Schiønnebøl til Bertneszgaard, aff Hans Mayt. til dis Welforordned Laugmand offuer Nordland oc Findmarckens Læhne, Hues Liig begiengelse Wij i dag, effter Christelig schich Celebrerer.
Er Barnefød her i Nordland, paa dend Gaard Fordum aff Høyloflig Konninger Perpetueret til Laugmænderis paa dette Stæd frje Residentze Stegen Anno 1603 den 18de May af den ældgamle adelstamme och Welbiurdige ægte Forældre. - Hans Fader, dend Erlig och Welbr: Mand Peder Hansen Schiønnebøl, fordum Laugmand ofuer Nordland och Findmarken. Som och een Rum tid var beordret Jnspectionen, paa Hans Mayts. weigne, med Kongl: Jntraders Clarering af Saltens Læhn. - Hans Moder, Dend Erlig och Welbr: Frue, Frue Guren Grønnou, som var Erlig och Welbr: Mand Christopher Grønnou til Hærrestad i Stavanger Læhn, oc Erlig oc Welbr: Frue, Frv Karen Dal til Lund i Nordland, deris datter.
[heretter i venstre spalte:]
Fæderne Stamme.
Hans Farfader var Erlig och Welbr: Mand Hans Schiønebøl til Herendrup udj Fyen i Danmark.
Hans Farfaders Fader war Erlig och Welbr: Mand Niels Schiønnebøl til Harendrup.
Hans Farfars Moder, var Erlig og Welbr: Frve, Mette Werchman af Otterup.
Hans Farfars Faders Fader, var Erlig och Welbr: Mand Hans Schiønebøl til Harendrup gaard som var Welbr: Herloff Schiønnebøl til Harendrup gaard och Welbr: Fru Zidtzell Nordby af Jerstrup, deris Søn.
Hans far Fars Faders Moder, var Erlig och Welbr: Frue Margrete Schaffuerskoe [Her mangler opplysningen om fru Margrete Schaffuerskoes far] til Tygestrup i Jylland, och Fru Margrete Wendelboe af Egeholm, deris datter.
Hans Farfars Moders Fader, var Erlig och Welbr: Mand Sonner Werchman til Otterup i Siælland som var Welbr: Lauritz Werchman til Outterup, och Welbr: Frue Mette Fevsen af Broeholm, deris Datter.
Hans Farfars Moders Moder, var Erlig och Welbr: Frue, Karen Friis, som war Erlig och Welbr: Mand Hendrich Friis til Ramsøe i Siælland, och Welbr: Frve Birgitte Styge, deris datter.
Hans Fadermoder var Erlig och Welbr: Frve Maren Erichsdatter Bernhofft, af Wixstrup i Fyen.
Hans Farmors Fader var Erlig och Welbr: Mand Erich Hansen Bernhofft, til Wixstrup.
Hans Farmoders Moder var Erlig och Welbr: Frue Maren Erichs datter Rostuig aff Wixstrup i Fyen.
Hans Far Mors Faders Fader, var Erlig och Welbr: Mand, Hans Bernhofft, som var Welbr: Erich Bernhofft oc Welbr: Fru Sigrie Hyttefad af Nøttelsta paa Hedemarchen, deris Søn.
Hans Farmoers Faders Moder var Erlig och Welbr: Frve, Fru Karen Schacktaffuel, som var Welbr: Torben Schachtaffuel dend Eldre til Flenes paa Totten i Oplandene, och Welbr: Fru Rønne Handingman aff Nordby <): Nordvie> [Nordvie tilføyelse over linjen med yngre hånd] paa Hedemarchen, deris datter.
Hans Farmors Moders Fader var Erlig och Welbr: Mand Erich Rostvig til Wixstrup, som var Erlig och Welbr: Mand Jens Rostuig, Kongl. [. . . . ] [Her følger et sideskift, der avslutningen med navnet på Erik Rostvigs mor mangler.]
Hans Farmors Moders Moder var Erlig och Welbr: Frue Dorthe Roumer, som var Welbr: Her Otte Rømmer til Østraad, Norgis Riges Raad, och Kongl: Majts. Høffuidzmand paa Bergenhuus och Welbr: Frue Jngebore Strudz, deris Datter.
[heretter i høyre spalte:]
Møderne Stamme.
Hans Morfader var Erlig Welbaar. Mand Christoffer Gronnou til Harsta i Stavanger-Læhn.
Hans Morfaders Fader, var Erlig och Welbr: Mand Niels Grønnou til Grønnekær i Jydland.
Hans Morfars Moder, var Erlig och Welbr: Frve, Frv Guren af Walle J Sundhorlehn. <Grenerne bode i Walle, i Bahus lehn, fru Guren Green ad Heral.> [Denne yngre tilleggsopplysningen er i og for seg riktig nok, men hører ikke hjemme her. Fru Guren Green (Lauritsdotter) var av slekten Green av Sundsby på Mjørn i Valle sogn på Tjørn i Båhuslen, men må ikke forveksles med fru Gudrun ("Guren") Gautesdotter (Dall) av Valen i Sunnhordland.]
Hans Morfars Faders Fader var Erlig och Welbr: Mand Falchor Grønnou til Wenderup gaard, i Holstein, [Her mangler opplysningen om Falchor Grønnous far.] och Welbr: Fru Elsebe von Hesten af Hestnes, deris Søn.
Hans Morfars Faders Moder, var Erlig och Welbr: Frue Kirstine Munch, som var Welbr: Peder Munch til Getterup gaard i Jylland, och Welbr. Fru Anna Harboe af Nystrup, deris datter.
Hans Morfars Moders Fader var Erlig och Welbr: Mand Gauthe Frieland til Walle, [Her mangler opplysningen om Gaute Frielands far.] och Welbr: Frue Kirstine Schacke af Copanger i Sogn, i Bergen huus lehn, deris Søn.
Hans Morfars Moders Moder var Erlig och Welbr: Frue Fru Gurin Finde, som var Welbr: Peder Finde til Fremmer Eide i Sogn, fordum hofuidzmand paa Bergenhus och Welbr: Frue Ragnild Darre till Ennerim i Sundhorlehn, deris datter.
Hans MorModer var Erlig och Welbr: Frue, Frve Karen Dall af Lund i Nordlandene.
Hans MorMors Fader var Welbr: Guttorm Dall til Frang paa Hedemarken.
Hans MorMors Moder war Erlig och Welbr: Frue Eline Haar till Lund i Nordland.
Hans MorMoers Faders Fader var Welbr: Mogens Siunerßen Dael til Frang, [Her mangler opplysningen om Mogens Sjundessøns far.] och Welbr: Frue Karen Orm aff Watne, deris Søn.
Hans Mormors Faders Moder var Erlig och Welbr: Frue Ellene Maaneschiold, som var Welbr: Jens Maaneschiold, til Riiße udj Sverrig, och Welbiurdig Frve Jngebore Orre til Orreßholm, deris Datter.
Hans Mor Mors Moders Fader var Erlig och Welbr: Mand och Strenge Ridder Hr: Joen Haaer til Gierrisuig som var Welbr: Hr. [. . . .] [Heretter følger et sideskift; avslutningen med opplysningen om Jon Haars far og mor mangler.]
Hans MorMors Moeders Moder, var Erlig och Welbr: Frue, Frue Elene Guesse, som war dend Welbr: och Strenge Ridder Hr: Aslach Thoresen Guesse til Lund, fordum Norgis Riigis Raad, og Welbr: Frue Ramfrid Adelsteen aff Mandvig, deris Datter.
[her slutter teksten i to spalter]
Efftersom Gud hafde Velsignet disse Welbr: Forældre med denne deris nu Salig Søn, hafuer de iche forsømmet hans Salighetz Sag, medens straxen betimelig Ladet hannem komme til dend hellige Daab, hvor hand er Jndpoedet och Jndplantet vdj Wynstochen selff, dend Herre Christo, och er bleuen een arffuing, och Christi medarffuing til Himmerig och det Evige Liff och Saligheed, och der effterladet ham Christelig och wel optugtet och udi hans Catechesmo och børne Lærdomb, informere, saavidt hans Aar och alder kundt taale, indtill hans 7de Aar, da hans Hr: Fader Sl. Welbr: Peder Hanßen ved den timmelige død blef henkaldet af denne Verden, effter at hans Salig Moder tilforne noget effter sin Barselseng var hensouet, medens Faderen Sl. Welbr: Peder Hansen Skiønnebøl var nedreist til Christianie Herredag, huor da hans Maytz. Høylofflig Jhukomelße Kong Christion den 4de hafde Norgis Riiges Stænder ladet sammenkalde. Effter hans Sl. Faders frafald, er hand kommen til sin Fætter, Erlig och Welbr: Mand Hertvig Bilde, Kongl: Maytz. befallingsmand ofuer Nordland, her paa Budoe Kongsgaard, Som var och hans formynder. Hvor hand Vngefær 3 Aars tiid blev effter sin stand Christelig optuchtet och informeret.
Der effter lod Welbr: Hertvig Bilde hannem komme til Bergen, at hand des bedre kunde udj Bogelige Konster och deslige Jnformeris paa 3die Aars tiid. Dereffter lod Welbemælte Welb: Hertwig Bilde hannem forschiche til sine Venner i Jylland, som hans Ungdoms Welstand kunde opagte. Hvilke hannem til een fornemme Nafnkundig Mand udj Aars, Nafnlig Hans Hanßen anordnet och recommenderet udj hænde, som lod hannem udj Regnen och schriftuen øffue sig, saauiit fornøden giordis.
Jmidlertiid kommen til schieltz Alder, och i sit alders 17tede Aar Eragtede sig videre paa fremmede Stæder at forsøge, och effter tagne afsched med gode Venner i Jylland, førend hand ville begive sig ud af riiget, satte sig for at besøge sin Syster her paa Stegen i Nordland, Welbr: frue Karen Schiønnebøll, som var fordum Laugmandz, Welbr: Jørgen Hendrichsens sidste Egte frue, och imidlertiid kunde fornemme tilstanden om sine fædris effterladte arff och odell her i Norge.
Der effter strax paa sin Alders 18 Aar forreiste herfra til Danmarch, huor hand Anno 1622 d. 14 April erlangede Høyloflig Jhukommelße Kong Christion d. 4des Recommendation til Greff Friiß Casimir af Nassou Gouverneur i Friißland och Feldtmarschalch over den Hollandske arme huor hand sig til boed for Millitiens ferdighed at lade først bruge for een Piqvenerer. Derefter blev antagen for een Adelburß, Siden effter 5 fierding Aar forløb effter befunden ertende troskab och flitighed i alle forrefallende Attationer igiennem Løbet alle Wnder officerers Charges under obriste Maximiliani RoßenKrantzes Regimente Ungefær 4re Aars tiid, Jndtil Omsider Kongl: Patender blev i Holland Proclamerede, at alle dansche oc Norsche skulle forføye sig ind i Riget, der Keyserens Krig angik, huorudj hand strax tiente Hans Maytz. af Danmark for een Wolunteur med 3 hæste, nogle Maaneder siden blev Lieutenant gagin aflagt. Jndtil den 29de May Anno 1628, da hand blev given Capitains Bestalling over en frje fahne fodfolch udj Stavanger Lehn, indtill Fredens Slutning, och Welbr: Hendrich Billes til Thirßbech, Kongl: Befallingsmands ofuer Stavanger Lehn i hans aftakning paa hans Maytz. Weigne, schede dend 7de Septembr. 1629.
Effter Fredens Slutning, da alting var kommen i Nolighed, reiste hand til Nordland at fornemme Venners tilstand, saavel som hues odels Gods hand her i Landet hafde beliggende, och som da befantes hans formyndere hafde tilstæd fogderne at sætte bønder paa hans Sl. Faders frje hoffuitgaard Bertnes. Erwerbede saa paa nye Kong Christion 4des Confirmation paa bemælte Hoffuitgaard med Vnderliggende Godzes forrige frihed igien for sig oc sine effterkommere, och effter try Aars forløb befrjede sig Anno 1632 Pindzetiider med Laugmandens Welbr: Jørgen Henrichsens datter Jomfru Maren Jørgensdatter Staffre, som vare med huer anden forlofuede siden hand drog udenlandz. Och haver deris Kierlig Egteskab altid fremdraget i megen Gudsfrygt. Jmidlertiid aufflet med hverandre 9 dottre och 6 Sønner, huor af de 2 Sønner och 3 dottre ere for faderen henkallede fra denne Verden, dj 6 Døttre och 4re Sønner med deris Welbr: Moder, endnu Sørgelig igienleffuer.
Anno 1636 Erlangede Expectant breff paa Nordlandz Laugstoel, effter Welbr: Jørgen Henrichßens frafald. Anno 644. bekom Statholders Hr: Hanniball Seestis ordris at udskrive och excercere Soldater her J Nordlandene, och for Major at betiene och forsiune landet, med Strand, Land och Wette Vagt som forsuarligt, huoraf eendeel effter ordris til Welbr: Knud Steensen ankom schule til baadzfolch Uduelgis och needschichis fort, før hand døde.
Ankom Aaret dereffter Anno 45 dend 15 Ztembr: Welbaarne Hr. Cancelers Offve Bielchis ordres, at Manderup Schionnebøl for Major schulle betiene landet, och strax schulle udschriffue af Salten, Senien, Andenæs och Tromsøen een Parthie Bønder Sønner och drenge. Derhos følgende Særdelis ordris och fuldmagt, ligesom paa Welbr: Knud Steensens Vegne, saa och een paa Hr: Cancelers Vegne, schulle forrette alting med udschriffuelsen och Militiens anordning offencive och defensive giøre fienden afbrech med Videre, des Jndhold saa lenge Krigen Varede.
Anno 1648 effter Welbr: Jorgen Henrichsens frafald, træde hand til Laugstolen, at opuarte och betiene Retten, som formodes til yderste afskeed Windschibelig er forrettet, saa huer mand har faaet sin fornøyelse, saa vit Loug och Ræt kunde tilsige.
Anno 657. blef hand atter tilschichet høyloflig Kong Frid. 3tij breff och befalling, at haffue tilbørlig opsiune med grendze Vagten i Nordland och ved Wetterne saauelsom med strand och havne Vagt, saa at samme Vagter vel forsiunis, och forsuarligen Vedligeholdis.
Anno 1661. blef af hans Maytz. Commiteret at forfatte nye Jordebogen ofuer ald Nordland, med huer gaardz beschriffuelse effter sin godhed, med Videre detz Vitløfftig Jndhold.
Effter Anno 1665. blef hand af Hans Maytz. Commiterit en Nye Jordebog ofuer aldt landet, med huer Gaard och pladzis tilliggende herlighed, och hues der af i Kongl. Rettighed bør at ydes och udgiffues, huilchet inden 3 Aars forløb schulle fuldbyrdis.
Anno 1682 blef denne Sal. Mand end ydermeere af hans Maytz. Commiterit Særdelis med de fleere forordnede Commissarier at tilkiende Hans Maytz. de 6 fogderier i Nordland lehn tilforne offuerdragne til Welbr: Joachim Jrgens, huor hand var scheed fyldest Vederlaug.
Særdeelis tillige med Høyædle Hr: Cancelie Raad och Amptmand ofr Nordland och Waarde oc Huuß ampter, Welbaarne Knud Gedde, at udschriffue Soldatter her af Nordlandz fogiderier, til det forrige Nordlandsche aftachede Compagnies oprettelse igien, sampt dis Completering. Saa haffuer dend Welbr: sahl: Mand alle forbe.te attasioner uden Riget, sampt alle Militairische forretninger och paabudne Commissioner inden Riget, end och Rettens Jdelig opuartning med ald Vendschibelighed och Troschab forestaaet och forvaltet,
Jndtil yderste Alderdoms Svaghed tog ofuerhaand, som var nest afvigte d. 9de Juny hand mogxen blev ved Sengen liggende, och Kræffterne dag fra dag aftoeg, indtil den 22de dito, dend Salig Mand effter tagne affscheed med sin Kiere frue och børn, sagteligen hensoff udj Herren om efftermiddagen Klochen var imod tu, effter at hand niedstanden Hedelig bereeddelße och Christelig effthersiun, bekienndte Jngenlunde ville leffue lenger i denne Vsle och Kedsomelige Verden, om hand kunde dermed vinde ald Verdens Herligheed, derimod sigende, At haffue sin siste Frelsere Christum saafast omfaffnet med sin hiertes Arme, Saa hand aldri skal slippe hamb deraf, før hand i de Ewige boeliger beskun hannem ansigt fra ansigt, tallende til hosværende Venner, at de paa denne hans tale och bekiendelße maatte sig sicherlig forlade. At huerken død eller liff, Engle førstendomme eller magt skulle schille hannem fra den Kierlighed som er i Christo sin frelsere, Jdelig Jgientog och læste sin Seduanlig brugte Davids Psalmer, lod saa kalde mig sin siæle sørgere til sig som effter hans gudelige begiering och Christelig affscheed och bekiendelße, 3die dag tilforen meddeele hamb det Høyværdige altarens Sacramente udj fornemme folchis bjværelse, til des Stadigern forsichring paa sin Siælis ænige Salighed, det hand med Største Devotion och andagt annamede, och med opløfftede hænder, thachede sin Frelsere for beviste Naade oc Barmhiertighed, dereffter, saa stille henlighet udj Jdelig Læsning at naar nogen begynte for ham enten af Lutheri postil eller Davids Psalmer at læse, tog hand ordene dem for af munden, och dermed holdt ud, indtil det yderste, hand saa sagtelig hensoff, uden nogen anden foregaaende dødstegn, der hand hafde lefuert i denne møysommelige Verden, Ny och Siufftj Aar, och 6 Uger, som var den Welbr: Mands gandsche alder.
Gud giffue hamb med alle troende Christne een glædelig opstandelse paa Christj Dag.
Texten, Det 16de Verß af den 34te Davids Psalen og til Enden.
.
