Carricks (bark)

Carrick (Carricks) av Tønsberg var en norsk bark som senhøstes 1890 ble forliste under en orkan i Saragossahavet i Nordatlanteren. Barken var på vei fra Pensacola, Florida, USA til Newcastle, England med sagtømmer og hadde passert Floridastredet da stormen tok til. Barken hadde et mannskap på 13, hvorav 10 falt over bord og druknet, mens 3 overlevde.

Om barken

Barken Carrick ble bygget på verftet Fell i Workington, England i 1867. Treskipet hadde en tonnasje på 916 bruttotonn og 913 nettotonn. Skiptes lengde var 177,5 fot og bredde 32,1 fot. Carrick kom i norsk eie i 1882 da det ble kjøpt av Otto Røed & A. Jacobsen med Nøtterøy ved Tønsberg som hjemsted. Første norske skipsfører var Anders Jakobsen (1882–, 1886). Da skipet forliste i 1890 var Ole Gundersen kaptein.

Forlis og sjøforklaring

Den første meldingen om forliset kom etter alt å dømme i Morgenposten 29. desember 1890: «London, 27 Decbr. Carricks, Pensacola – Tyne, er fuldt af Vand bleven forladt paa Søen.» Den 2. januar 1891 skrev samme avis: «St. Thomas, 26 Decbr. «Emma Payzant» er med knækket Rorhoved og forstuv.t Ladning indkommen hertil. Det har optaget paa Søen Kapteinen paa Bark Carricks, der var bleven forladt fuldt af Vand. 11 af Mandskabet var druknet (se No. 334).»

Utdrag av sjøforklaringen etter forliset ble publisert i en rekke norske aviser i januar 1891, deriblant Norges Sjøfartstidende.

«Bark «Carrick»s Forlis.

Af den i det norsk-svenske Konsulat paa St. Thomas afgivne Sjøforklaring hidsættes:

Kapt. O. Gundersen, Fører af Bark «Carrick» af Tønsberg, 913 1/2 Ton drægtig, berettede efter Hukommelsen, da hans Journal var gaaet tabt, at Skibet paa Reise fra Pensacola til Newcastle med Sagtømmer den 30. November efter at have passeret Floridastrædet fik en Kuling af SO. med tyk Luft. Man befandt sig da paa 33 Gr. 40' n.B. og omtrent 63 Gr. v. L. Seilene blev taget ind til to Stumper, med hvilke man laa til du paa Eftermiddagen, da Vinden tiltog endnu mer, saa Fr. St. svigtedes, men da Skibet begyndte at tage svære Overhalinger og meget Vand over, holdtes ret af for Vinden. Skibet pumpedes læns, og man vedblev at holde af for Vinden, der tiltog til Orkan og skiftede efterhaanden sydlig med et forfærdelig voldsomt Hav, der brækkede ind over paa begge Sider, skjønt Olieposer var hængt du forud og Klosettet fyldt med Olie og Drev. Pumpemøller sattes ofte igang, og Kl. 12 var Skibet læns, da den ene af Vingerne brækkede, ligesaa Spagen, hvori Stærterne til at holde Møllen mod Vind. Hele Mandskabet beordredes nu paa Dæk. Efter 1 a 2 Timers Forløb sattes Midtskibspumperne igang, men de kunde lidet udrette, da Sjøen slog formeget over. Kl. omtrent 2 1/2 Morgen 1. December kastede Skibet sig pludselig til Vinden Styrbord over, og blev liggende tvers i det voldsomt oprørte Hav. Begge Stumperne blæste strax bort, Kompashuset overbord og den ene Varespire løs, men den flød strax over Rækken. Nu fik man imidlertid Vindpumpen igang igjen. Samtidig løiede Vinden lidt af og gik vestligere. Den anden Varespire brækkedes ligeledes og flød bort.

Man forsøgte gjentagende at faa peilet Pumpen, men forgjæves. Gjennem en aabnet Luge i Kahytgangen agterud saa man dog, at Vandet stod oppe mellem Lasten, antagelig ikke langt fra Tyskendæk. Skibet var blevet stivere og gik mer ret, saa der ikke syntes at være nogen overhængende Fare for Kantring. En halv Time efter havde Vandet steget betydelig, antagelig 2 a 3 Fod. Kapteinen besluttede da at kappe Riggen; men ikke før havde man faaet kappet Vanterne i Storriggen paa et nær, før Skibet med engang i en voldsom Byge kantrede med Riggen langt under Vandet. Sjøen brækkede nu voldsomt over, saa intet Kunde sees, men efter en Stunds Forløb blev det bedre, saa man kunde se, at Riggen havde svunget Skibet mer efter Sjøen, saaledes at Dækket nu laa mod denne. Skibet begyndte strax at rette sig, idet Mesanmasten kom op over Vandet, og strax derpaa kom Skibet paa ret Kjøl med Dækket i Vandlinien. Begge Styrmændene, der sammen med Kapteinen holdt sig fast i Røstbeslagene i Storrøstet, blev borte, da Skibet kantrede, medens Kapteinen kom bort til Mesanriggen, hvor Matroserne Christian Andreasen og Karl Kainanen havde søgt Tilflugt. Af det øvrige Mandskab var ingen at se.

Stormasten var brækket i Dækket og overbord, Fokkemasten brækket 3–4 Fod over Dækket og med Enden liggende paa dette, alle Luger var borte og Ruffet overbord, Baadene ligesaa, af Kahytten var kun endel af Taget igjen, alt dens Indhold var væk. Roret havde brukket baade Støttalje og Ratline, saa det slog frem og tilbage. De tre gjenblevne entrede saa op i Mesannettet. Veiret bedrede sig efterhaanden noget, men Sjøen slog stadig over og brækkede bort af Kahytstaget, saa der om Eftermiddagen kun stod nogle Planker igjen paa begge Sider af Masten. Saa gik ogsaa Fokkemasten overbord efter at have slaaet Skanseklædningen itu[.]

Et Par Dage senere gik Roret og tog med sig den øvre Del af Agterstevnen, efter først at have brukket alle Beslagene, undtagen det øverste.

Mandag Eftermiddag saaes en Skonnert, Tirsdag en Bark og Torsdag en Damper, uden at disse observerede Vraget. Fredag den 5. saaes atter en Seiler, der bar lige ned paa Vraget, og som efter at have faaet det isigte, lagde til Vinden og satte Baad du. Med Fare for eget Liv kom dennes kjække Besætning, Styrmand George Swayne af Dorchester N. B. og Matroserne Fred. E. Flynn, Brockton, Mass., John Kelly, New Orleans, og Carl Alfred Pettersson, Oscarsshamn, ind til Vraget, hvorfra man kastede til dem en Trosse, ved hvis Hjælp alle tre kom over i Baaden og derfra lykkelig ombord i det reddende Skib, der viste sig at være Bark «Emma Payzant», Kapt. Daniel William Denter, af Windsor N. S.; Kl. var da 2 1/2 om Em. Man befandt sig da paa 35 Gr. 36' n. B. og 61 Gr. 9' v. L. Barken kom med brækket Ror for at søge Nødhavn paa Bermuda.

De af «Carrick»s Besætning, der omkom ved Forliset var:

1ste Styrmand Christen Petterø af Laurvik.

2nden Styrmand Gustav Hansen af Sandefjord.,

Seilmager Hendrik Hansen af Tønsberg,

Stewart Marcus Hansen af Nøterø,

Letmatros Carl Laumann Pettersen af Kristiania,

Matros Carl Pettersen af Fredriksstad,

Matros Ole Rasmussen af Farsund,

Tømmermand Ole Knudsen af Arendal

Dreng Victor Neumann af Jacobstad, Finland samt

en Tysker, hvis Navn ikke erindres. Han var hjemme i Hamburg, af tidligere Profession Smed, og blev paamønstret 4. Novbr. i Pensacola.

De reddede er, som nævnt, Kaptein Ole Gundersen af Tønsberg, 50 Aar gl., Matros Christian Andresen eller Andreasen af Laurvik, 26 Aar gl., og Matros Karl Kainanen af Uleåborg i Finland, 27 Aar gl., hvilke to sidste i et og alt slutter sig til Kapteinens Forklaring om det passerede.»

Dagbladet gjenga i mars 1891 i spalten «Søfarts-Tidende. Skibsefterretninger» følgende rapport om Carrick: «Liverpool 24de Marts. D. Statesman, Liverpool, beretter den 10de Janr. paa 32 N. 55 V. at have passeret et afmastet Fartøj, tilsynelatende en Bark, fuld af Vand, med Navn Carricks af Tønsberg i Agterspejlet, forladt.»

Lignende rapporter kunne leses utover vinteren og våren 1891, blant annet i Norges Sjøfartstidende: «Carricks. Bremen 1. April. Kapt. Assen, Fører af det hollandske Skib «Maria», meddeler, at han den 14. Febr. paa 28⁰ 52' N. 57⁰ 13' V passerede den i Tønsberg hjemmehørende Bark «Carricks». Skibet havde kun Stormasten, Klyverbom og Bougspryd staaende. Den største Del af Skandseklædningen, Dækshuset og Lugerne var bortrevet og af Besætningen var ingen at se ombord. Skibet drev omkring og var meget farlig for Skibsfarten, særlig for Dampskibe, der er bestemt til den nordlige Del af det Caraibiske Hav.»

I mai drev den forlatte barken videre: «Martinique Mai 9. Skonnert Keewadin passerede den 4de Mai paa 27 ⁰ N. B. 55 ⁰ V. L. den forladte Bark Carricks fuld af Vand, afmastet, drivende til Fare for Skibsfarten.»

Rapportene fortsatte utover året, her så sent som i september 1891: «Carricks. Charlestown S. C., 7. Okt. Dps. «Southwold» fra Shields hertil melder, at det den 27. Sept. paa 35⁰ N. 65⁰ V. passerede Vraget af Bark «Carriks» af Tønsberg. Mesanmasten og Bougsprydet stod igjen, men Fokke- og Stormasten var brukne af tæt ovenfor Dækket. Skanseklædningen var borte. Sjøen skyllede tværs over Skibet.»

Mannskapet ved forliset 1890

Da barken Carrick forliste senhøstes 1890 hadde det følgende mannskap (hentet fra sjøforklaringen gjengitt over, men gjengis her med genealogiske detaljer i tillegg):

Overlevende

• Ole Gundersen (f. Nøtterøy 1840–d. Kristiania 1910),^,,,,,,, Tønsberg, kaptein. Gift.
• Christian Andresen, Larvik, matros.
• Karl Kainanen, Uleåborg/Oulu, Finland, matros.

Omkomne

• Kristen Petterø (f. Nøtterøy 1863–1890),^,, Larvik, 1. styrmann. Ugift.
• Gustav Anton Hansen (f. Stokke 1853–1890),^,,,, Sandefjord, 2. styrmann. Gift.
• Hendrik Hansen, Tønsberg, seilmaker.
• Markus Oluf Hansen (f. Nøtterøy 1848–1890), ^,,,, Nøtterøy, stuert. Gift.
• Johan Josef Laumann Pettersen (f. Kristiania 1871–1890),^,, Kristiania, lettmatros. Ugift.
• Carl Pettersen, Fredrikstad, matros.
• Ole Rasmussen, Farsund, matros.
• Ole Knudsen, Arendal, tømmermann.
• Victor Neumann, Jakobstad/Pietarsaari, Finland, dreng.
• Tysk mann, navn ukjent, Hamburg, opprinnelig smed.

Eksterne lenker

• Carrick (Seilskipsregister (med Petter Malmsteins seilskuteregister) (Norsk Maritimt Museum) (KulturNav)).
• SV Carricks (+1890) (Wrecksite.eu).