De nulevende Adelsslægter i Norge (artikkel 1886)

H.J. Huitfeldt-Kaas publiserte artikkelen «De nulevende Adelsslægter i Norge» i Historisk Tidsskrift, 1886, 2. rekke, 5. bind, s. 145–160. Artikkelen er for tiden tilgjengelig på Wangensteen.net.

Her følger Huitfeldt-Kaas' oversikt og inndeling av adelsslektene pr. 1886.

I. Norsk Uradel

• Galtung

II. Dansk Uradel

• Arenfeldt
• Huitfeldt
• Kaas (fører i Norge navnet Munthe-Kaas)
• Krabbe
• Mund

III. Slægter, der ere adlede ved Patenter

• Anker
• Bille
• Falsen
• Heubsch
• Kløcker
• Knagenhielm
• Løvenskiold
• Von Munthe af Morgenstierne
• Roepstorff
• Sundt
• Treschow
• Ulricsdal (Vagel)
• Werenskiold
• Wibe (Vibe)
• Wleugel

IV. Fremmede Adelsslægter mede Anerkjendelse som Dansk-Norsk Adel

• Aubert
• Hoff-Rosencrone
• Le Normand de Bretteville
• Lowzow
• Lützow
• Staffeldt
• Trampe
• Wedel-Jarlsberg

V. Rangadelige Slægter

• Motzfeldt
• Rosing
• Sibbern

VI. Fremmede Adelsslægter uden Anerkjendelse som Dansk-Norsk Adel

• Bülow
• Coucheron
• Von Ditten
• Haffner
• Kaltenborn
• von Koss
• Rokling (Roclenge)
• Scheel
• Schlanbusch
• De Seue
• Stibolt
• Tillisch
• Weltzin
• Zernichow

Andre slekter

Huitfeldt-Kaas skriver avslutningsvis (s. 159–160) om andre slekter han tok med i adelsoversikten 1886:

I det Dansk-Norske Adelslexicon ere optagne som Adel en Del Slægter, hvis Adelskab allerede dengang var ubevisligt, og for hvis Vedkommende senere Undersøgelser have godtgjort, at de ei ere at henregne til Adelen. Som saadanne Slægter kunne mærkes: Bang, Berg, Brun, Cold, Darre, Kofod og v. Krogh. En Gren af den sidtstnævnte Slægt har imidlertid opnaaet Anerkjendelse som Dansk Adel.

Endnu en stor Mængde Familier i Norge gjøre Fordring paa at være adelige, men da alle Beviser herfor savnes, er det her unødvendigt at imødegaa disse ganske uefterrettelige Paastande. Muligens kand det dog forholde sig rigtigt med nogle fremmede Militairslægters prætenderede udenlandske Adelsskab, som f. Ex. for Familierne Barclay de Tolli, Ely, Ferry, Michelet, Richelieu, Vauvert og maaske flere. Mindst paalideligt turde det være for Familien Richelieus Vedkommende, da Stamfaderens navn i Virkeligheden skal have været Richel, ligesom hans Vaaben var fra den Franske Slægts ganske afvigende; Familien er forøvrigt nu formentlig uddød i Norge. Hvis Familien Michelet ved sin Ankomst til Landet var adelig, bortfaldt dette imidlertid ved uligebyrdige Ægteskaber før 1660. Paa denne Vis have ogsaa flere Slægter tabt sit Adelskab, f. Ex. Familien Dahl i Bergen Stift, der endnu lever talrig i Bondestand paa Aadland paa Stordøen o. fl. St., Familien Rosenvinge og en lidt fremtrædende Slægt fra Knabstrup i Sjælland uden eget Familienavn, men hvoraf en Gren nu heder Grüner. Muligens leve ogsaa Linier af flere Norske Adelssslægter endnu i Bondestand, f. Ex. af Familierne Benkestok, Handingsmand, Rosensværd, Skaktavl, Tordenstjerne, Botnerslægten o. fl., men intet Bevis herfor foreligger for Tiden.

Endelig leve her i Landet en Del indgiftede Damer af Svensk og Dansk Adel, men da de, saavidt vides, samtlige ere uadeligt gifte, er Adelskabet selvfølgelig bortfaldet. Et Par Damer af Tydsk Adel ere derimod ligebyrdigt gifte i Norge (i den Wedel-Jarlsbergske Familie).

Utvalget og kategoriseringen står selvsagt for forfatterens regning. Utvalget har blitt kritisert av flere, deriblant den nå avdøde slektsforskeren Tore H. Vigerust, som i forbindelse med Adelsprosjektet foretok et eget utvalg. Se hans nettside Vigerust.net om dette.

Sterkt kritisk til de steile adelsoppfatningene hos Huitfeldt-Kaas, er bl.a. byråsjef C. M. Munthe i hans viktige artikkel "Norske slegtsmerker" i Norsk Slektshistorisk Tidsskrift, bind I (Oslo 1928), side 173-174, særlig i note 1 som går over begge disse to sidene.

Referanser

• De nulevende Adelsslægter i Norge, Historisk Tidsskrift, 1886, 2. rekke, 5. bind, s. 145–160.

Se også

• Vigerust.net. Adel.