Blixencrone (Blix) (slekt)

Fra Slektshistoriewiki
Hopp til navigering Hopp til søk
Blixencrones våpen fra 1712, her gjengitt fra NST, bind 3, 1931, s. 103.

Slekten Blixencrone (av slekten Blix) stammer fra etatsråd og overhoffrettsjustitiarius Hans Hanssøn Blix (1661–1730), som ble adlet i 1712 under navnet Blixencrone.

Hans var sønn av Hans Hanssøn Blix, f. Bodø 1631, d. Manger 1677, sogneprest der fra 1667, og Kirsten Stephensdatter Soop, d. Manger 1677.[1],[2]

Familieoversikt

Hans Hanssøn Blix (Blixencrone), f. Bodø 1661, d. Sogn 1. april 1730; g1. 1683 Elizabeth Christophersdatter Munthe, f. Sogn 1666, d. Sogn 1684, datter av Christoffer Giertssøn Morgenstierne, fogd i Sogn, og Birgitte Ludvigsdatter; g2. 1685 (bevilling 1. mai) Maria Hansdatter, f. Bergen 1666, d. Sogn 1705 (begravet i Tjugum kirke 7. juli), datter av Hans Claussøn, toller i Bergen, og Ingeborg Pedersdatter Lem; g3. Christiania 8. oktober 1709 Maren Hansdatter Must,[3] f. Strømsø 15. mars 1684, d. Christiania 1711 (begravet 20. mars), datter av Hans Hanssøn Must, magistratspresident i Christiania, og Anna Andersdatter; g4. Christiania 20. november 1711 Alette Margrete Vind, datter av generalmajor Ove Vind og Alette Margrete Dorn.[4] Blix ble fogd i Ytre Sogn 23. oktober 1683, viselagmann i Bergen 1700, justitiarius i Overhoffretten i Christiania 1705, medlem av Slottsloven, avsatt som justitiarius 1728, «formedelst grov egennytte» (tok imot bestikkelser).[5] Han ble etatsråd og 15. april 1712 adlet med navnet Blixencrone.[6] I sitt andre ekteskap med Maria Hansdatter hadde Blixencrone barna[7],[8]

  • 1. Anne Christine Blix (Blixencrone),[9] f. Leikanger 1687, d. Leikanger 1753, begravet 22. august; g. Leikanger 19. august 1705 Peder Iversen Leganger, f. Vik 1673, d. Leikanger 1726, fogd i Ytre Sogn.
  • 2. Hans Blix (Blixencrone). f. Leikanger 1690, forulykket 1723 på en reise mellom Danzig og Bergen. Ugift.
  • 3. Ingeborg Maria Blix (Blixencrone), f. Leikanger 1692, døpt 4. august, d. e. 1731; g1. Christiania 19. juli 1709 kammerassessor og eier av Falkensten i Borre, Jacob Wordeman, d. 1713 (skifte 1. mars); g2. Borre 16. mars 1717 mønstreskriver Jørgen Kolling. Paret bodde i København i 1731. 3 barn (1 sønn i første ekteskap og 1 sønn og 1 datter i andre).
  • 4. Sara Dorothea Blix (Blixencrone), f. Leikanger 1698, d. Christiania 26. september 1778; g1. major Jørgen Stockleth, f. Bragernes 1683, d. Eidsberg 1733; g2. overhoffrettsjustitiarius Ulrich Frederik From, f. Christiania 1. november 1689, d. Christiania 8. november 1758.

Våpen

Blix' våpen, her gjengitt fra Cappelen:1969.

Om våpenet skriver Henning Sollied i 1931[10] at «Hans Hanssøn Blixencrone fik ved sin ophøielse i adelsstanden i 1712 et vaaben med et hestehode voksende op av en krone; formentlig skyldes dette vaaben det ægteskab, Blixencrone aaret iforveien[sic] hadde indgaat med Alette Margrethe Vind, hvis slegtsvaaben netop var hestehodet.» Denne påstanden imøtegås av Ruth Midttun, som i 1940 skriver:[11] «Angående det av sønnesønnen Hans Hanssøn Blixencrone førte våpen, et tøilet hestehode i skjold og på hjelm og hr. Sollieds formodning om at dette våpen skriver sig fra hans hustrus slekt Vind efter hans ekteskap (N. S. T. III, 2, s. 102ff.), da kan meddeles at Blixencrone har brukt det samme våpen flere år i forveien og før sin ophøielse i adelsstanden, hvilket kan sees bl.a. av Rentekam. Journalsaker for 1693 (muligens mangler kronen, som finnes under hestehodet i 1712). Samme våpen er også brukt av hans faster Alhed Hansdatters sønn, løitnant Lars Mortenssøn Blix i Bergen – likeledes av Blixencrones fetter hr. Mentz Mogenssøn Blix til Jelse i 1730 (Norske Indl. 1731[)] og av Thomas Blix, Fr.hald, i 1735.»

I Hans Cappelens Norske slektsvåpen, 1976,[12] beskrives våpenet som «I blått et sølv hestehode med svart (?) bissel. På hjelmen et sølv hestehode med svart (?) blissel. Også ført en tordenkile i skjoldet, og andre våpen.» Våpenet er kjent fra siste del av 1600-årene.

Referanser

  1. ↑ Sollied, Henning. «Blix’erne av Jemtland. En norsk-svensk storslegt», NST, bind 3, 1931, s. 88.
  2. ↑ For Kirstens slekt, se Sollied, Henning. «Gamle ætter i Sogn», underkapitlet «Soop–Holk», NST, bind 1, 1927, s. 209f.
  3. ↑ Maren Hansdatter Must (1684–1711) var g1. 21. februar 1701 Hans Joachim Heins, f. København 1668, d. som magistratspresident i Christiania 1709, begravet 29. april, jf. Sollied, Henning. «Blix’erne av Jemtland. En norsk-svensk storslegt», Norsk Slektshistorisk Tidsskrift, bind 3, 1931, s. 89.
  4. ↑ Sollied, Henning. «Gamle ætter i Sogn», underkapitlet «Soop–Holk», NST, bind 1, 1927, s. 210.
  5. ↑ Sæter, Ivar. Adelen i Norge. (Historiske notiser), Oslo: Grøndahl, 1928, s. 16.
  6. ↑ Sollied, Henning. «Blix’erne av Jemtland. En norsk-svensk storslegt», NST, bind 3, 1931, s. 89.
  7. ↑ Sollied, Henning. «Blix’erne av Jemtland. En norsk-svensk storslegt», NST, bind 3, 1931, s. 89.
  8. ↑ Hartvig Munthe skriver i Efterretninger om Familien Munthe i ældre Tid. Udgivne til Erindring om Familiens 300 Aars Jubilæum i Norden og trykte som manuskript for Familiens Medlemmer, bind 1, 1883, s. 159–160, at «Hans Blix (Blixencrone) havde flere Børn, uden Tvivl alle af hans 2det Ægteskab med Maren Hansdatter» og skriver i en fotnote følgende:
    «Som Hans Blix's Børn kjendes en Søn og tre Døttre, nemlig: a. Anne Christine, født 1687, død 1753 (66 Aar gml., begr. 22de Aug. i Lekanger). Hun blev i 1705 gift med Foged i Sogn Peder Iverssøn Leganger. – b. Hans, født 1690 (opgives at være 11 Aar ved Folketællingen i 1701), døde i ung Alder 1712 (begr. 16de Juni i Lekanger). – c. Ingeborg Maria, født 1692 (døbt 4de Aug. i Lekanger), blev gift med en Mønsterskriver Kolding. – d. Sara Dorothea, født 1698 (døbt 13de S. eft. Trin. i Lekanger), død 1778. Hun var 1ste gang gift med major ved 2det Alersh. Regmt. Jørgen Stockfleth og 2den Gang med Etatsraad og Justitiarius i Overhofretten i Christiania Ulrik Fredrik From.
    Naar det har været sagt, at disse Blix's Børn skulle være af hans 1ste Ægteskab med Elisabeth Christophersdatter Munthe, beror dette ganske sikkert paa en Feiltagelse eller Misforstaaelse. For de 2de yngste Døttres Vedkommende giver Ministerialbogen for Lekangers Præstegjæld, som det maa forudsættes, fuld Sikkerhed for, at de ere Børn af 2det Ægteskab, og heller ikke for de ældres Vedkommende synes der at kunne være nogen Tvivl i saa Henseende. I en Ægtepagt, som deres Fader under 28de Oktober 1711 oprettede med sin sidste Hustru, Margrete Wind, omtaler han sine Børn paa en Maade, der synes at vise, at de have været Helsødskende, og han nævner ved samme Anledning «et Skifte af 1705 efter deres Moder». (Cnfr. Cancelli-«Indlægge» for 1712 paa Rigs-Arch.). – Det nævnte Skifte maa selvfølgelig være efter Blix's 2den Hustru Maren Hansdatter, der som ovenfor anført døde i Juli 1705. Endnu bør maaske her tilføies angaaende Blix's Børns Herkomst paa Mødrene Side, at Ministerialbogen for Lekangers Præstegjæld giver sikker Oplysning om de Børn, som Blix's ovennævnte ældste Datter Anne Christine havde i sit Ægteskab med Foged Leganger. Disse Børn sees at have været følgende: 1. Iver (døbt 1ste Aug. 1706 og opkaldt efter Farfaderen), – 2. Maria (døbt 5te Oktbr. 1707 og opkaldt efter Mormoderen), – 3. Anna (døbt 1711 og opkaldt efter Farmoderen), – 4. Hans (døbt 4de Oktbr. 17613 og opkaldt efter Morfaderen), samt endnu 2 Døttre Karen og Alette og en Søn Giert. – Forudsat at disse Børns Moder, Anne Christine Blix (Blixencrone), virkelig havde været en Datter af Elisabeth Munthe, vilde vi ganske sikkert ikke forgjæves have søgt efter dennes Navn blant Blix's ovennævnte 4 Datterdøttre. Vi tør saaledes slutte, at heller ikke den ældste af Blix's ovennævnte Børn har været af hans 1ste Ægteskab.»
  9. ↑ Christopher Morgenstierne Munthe skriver i Vore fælles ahner, Ringstrøms antikvariat, 1988 (første utgave 1941), s. 47: «Fra […] Anne Christine Blixencrone, 1687–1763, nedstammer bl. a. praktisk talt den hele nulevende slegt Castberg, grene af slegtene Lange og Kielland (saaledes ogsaa forfatteren Alexander Kielland) og mange flere.»
  10. ↑ Sollied, Henning. «Blix’erne av Jemtland. En norsk-svensk storslegt», NST, bind 3, 1931, s. 102–103.
  11. ↑ Midttun, Ruth. «Nogen oplysninger om slektene Herdal og Blix», Norsk Slektshistorisk Tidsskrift, bind 7, 1940, s. 355–356.
  12. ↑ Cappelen, Hans A.K.T. Norske slektsvåpen, 2. opplag, 1976, s. 65.

Litteratur

Se også

Eksterne lenker

Hentet fra «https://www.genealogi.no/wiki/index.php?title=Blixencrone_(Blix)_(slekt)&oldid=38082»