Av © Terje Røed Hansen, utgitt av Adelsprosjektet, utgave 12.10 2001. Gjengitt etter Claus Bergs Beretning om sin Fæderne-Herkomst, indeholdende Allehaande Smaa-Stykker og Anmerkninger til Historiens og Sprogets Oplysning, utgitt i Danske Magazin I Bind (Udgdivet af Et Til de Danske Sprogs og Histories Forbedring Samlet Selskab, Kiøbenhavn 1745), s. 23 – 28.
Claus Bergs Beretning om sin Fæderne-Herkomst
[Danske Magazins fortale:] Iblandt de mange utrykte Efterretninger, som ere gaaene igiennem vore hænder, erindres neppe nogen af lige Størelse, der indeholder saa mange smukke particulariteter, som denne korte Beretning. Den giver Oplysning i vore Antiquiteter, og røver adskillige Ting, som i den Danske Adels, Lærde og Reformations-historie hidindtil have været ubekjedte. Originalen, som det synes, skreven med Claus Bergs egen haand, som 1590. Var Decanus Capituli ido Opslo, forvares iblandt Hr. Conferetzraad Rolfgaards Manusscripter, hvoraf vi med gunstig Tilladelse har erholdet denne Copie. Den er sit Sted værd, og fortiener at læses af enhver, som har Smag paa den angeneme Kryderier i Historien. Den lyder Ord fra Ord saaledes, som følger.
Tekst
Claus Berg var min Fader Fader, fød til Lybek, efter min Gamle fars Beretning vel for et år siden, aff Bergorum familia, en Parricius udi Paffedommet, hvilken Slecht haffde deris Vaaben aff tre Berger, som och deris Naffn lyder, och ginge igiennem en firkanted Bielche, blant hvilche den midderste var den høieste både uddi Skioldet och paa Hielmen, dog paa høieste paa Hielmen stod en flyffuendis Fugl. Dette Vaaben er rød paa den høire Side og Hvid paa den venstre.
Denne Claus Berg, min Fader Fader aff Ungdom haffde Lyst til allehaande og besynderlig til Udkastning, hvilchet der hans Forældre saae, glædde de sig herved, thi udi Paffedommet meente de, de giorde Gud den største Tieneste, dersom de gaffede deres Børn til denne Konst, kom hannem til at øffue sig, hvor udi hand bleff saa konstig, at hand offergik dem alle. Dette røchtedis och udi Dannemarck om ham, hvor aff Dronning Kirsten (A), som da holdte Huus udi Odense i Fyen udi Clare kloster, lod skriffue til Lybek nogle gange effter hannem, dog effterdi hand brugte det ikke for andre, vilde hand ikke begiffue sig verden.
Men omsider skriffuer Høylofflig Dronning Kirsten til ham, at hand vilde tage der nogle Svenne, som kunde med Billed-sniding, och komme til hende, och som en Hoffeiet och Hoffvismand undervise dennem, och skiffte hende en Taffle udi Graabrødre kirche i Fyen i Odense, effterdi hun haffde hørt at hand var meget konstig derpaa. Efter den Skriffuelse drager hand fra Lybek och til Odense til Dronning Kirchen, och fanger dette Arbeid an, dog han derpaa intet arbeidede, men holdt Suenne dertil. Och bleff der saadan en Taffle, at dens Lige er icke at finde i ganske Europa. Som Monisterus Skriffer i den Latinske Cosmograpia Facie 814.
Hand haffde under sig XII Svende, som dronning Kirsten lønnet hver Maanedsdag, och ginge udi Silche-klæder, paa gammel Viis bunden tilsammen med Silche baand. Der hand haffde der været nogle Aar, haffde hand udi sinde at begiffue sig til Lybek igjen. Men paa det at hans skulde blive i Odense hos hendes Naade, skenchet hun och forærede hannem en Gaard muuret op aff Grund i Offuergade i Odense, huoruaff hand bleff der, och omsider giffte sig med min Fader Moder Margaretha Grott.(B)
Denne Margarete Grott var fød til Reinsburg aff de Grotter som føre endnu et Vaaben gjort aff tvende hugne Stubber, de II inden idi skioldet. och offen paa Hielmen mellem to ørnevinger, denne slecht er kommen av Dittmarchen. Hendes Fader hede Evert Grot, effter hvilken jeg haffde en broder kaldet effter. Det samme naffn haffue endnu baade mine Søster-Sønner og kaldes etter min Faders Moders Fader Evert, den ene Evert Jensen, Mester Jensis (C) Sønn, den anden Evert Rasmusen, Provstens sønn i Thønsberg. (D)
Disse tvende Echtefolch Claus Berg Eldere och Margreta Grot auflede en Søn, som kaldis Frantz Berg, hvilken var fød i Odense i Fyen.(E) och Dronning Kirstin sielff bar til Christendom och kallede hannem Frantz effter den Franciscaner Orden. Hun holt ham til Skole i Odense og dereffter til Studium i Rostoch, at hun vilde haffue hannem i Kloster. Men der hand nu saa studerede uden lands, kallede Gud hende bort, och hand saa bleff befriet fra Kloster-Tieneste.
Her effter drog hand hjem til Odense, paa hvilken Tid var Doctor Petrus Palladius Skolmester der sammesteds (F) , och resigneret och oplod Skolen for min Fader Mester Frantz Berg. Och gich under ham i Skole Mester Nicolaus Palladius, som kronede høyloffig Ihukkommelse nu Sl. Med Gud koning Frederich (G).
Paa denne tid var Bisp i Ribe Iffuer Munch, och laa til herbergs hos min Faderfader Claus Berg. Nu der min Faferfader fornemmer, at min Sl. Fader var en Lutheranus, bad hand altid Bisp Iffver Nunch, at han vilde enten raade ham her ifra Lutheri lærdom, eller see, om hand kunde Faae hannem til sig fra Skolen. Langt omsider offuertaler Bisp Iffver Munch ham, saa han gaff skolen offuer i Odense, och tiente Biskopen udi hans Canselie (H) , hvor hand var paa nogen Tid, och effterverdu gabd ujje gaffde Hoffuet til at være udi Hoffue Tieneste, och der hand kom udi Visitas imod Viborg, var Skolemesteren der i Byen død, begieret hand Forloff, at motte komme der til Skolen, hvilket da Bispen effterlod (I) Och der hand nu nogen Tid haffde forestaaet denne Skole i Viborg, kom Skriffuelse fra Prouest Svend i Vestervig (K) til Viborg om en Læsemester der i klosteret, hvor til Capitelet udvellte hannem, och forsendte hannem til Proust Svend aff Vestervig for en Læsermester.
Denne tid haffde Provst Svend, som holdt kongen aarligen 120. Karle, sin søsterdatter hos sig ved
Naffn Karine Laurits-datter, til hvilken Mester Frantz Berg fik god Vilje, bad om hende, och omsider fich hende til sin Echte-Hustrue hos sin Morbroder Proust Svend aff Vestervig .
Herfra bleff Mester Frantz kallet och til Ribe (L), fra Ribe och til Kiøbenhaffn til Nicolai kirche, hvor jeg (Claus Berg) er fød. Ufi midlertid imedens hand her var Sogne-Prest, døde Bispen i Opslo, och da bleff hand for-ordineret en Bisp aff Høybaarne Første Høykiffig Ihukommelse konning Christian den 3die offuer Opsloe och Hammer Stiffter, hvor hand kom 1548. Och leffuede indtil Annum 1591. Paa den 2. November och da Fødeligen henloff i Herren.(M)
Claus Berg Unge (N) Mester Frantzes Søn, var fød udi Kiøbenhavn Anno 1546. Blev sendt til Odense Anno 1555. Bleff sendt til Kiøbenhavn Anno 1565. Drog udi Tydskland Anno 1570. til Rostoch. Derfra til Wittenberg, Leipzig, Stratsburg, och perluftreret mange andre steder. Det Aar konglig Majestet Salig med Gud Konning Frederichs Bryllyp stod, kom han til Kiøbenhavn igjen fra Tydskland, der man skreff 1574. Hand gaff sig i Echteschap Anno 1575. Den 13. Februarii med Erlig og Velbiurdig Mands Daatter Jens Baggis, Inger Jensdatter Bagge(O) och aufflede med hende 7. Sønner och 5 Døtre, men hun døde Anno 1593. Den 7. Maji. Hand giffted sig igien Anno 1594. Den 2. Junii med Erlig och Velbiurdig Mands datter Sl. Oluf Teiste til Bieland, ved nafn Elsebe Teiste.(P) och Afflede til sammen 8 Børn. Hand fik Kongelig Majestets Breff Salig med Gud og Høylofflig Ihukommelse 1578. Paa sit Kanickedømme i Opslo, hvor hand hidintil haffuer været Cantor, och Anno 1590 aff Hæderlige Capitel bleff udvalt och giort en Decanus Capituli.
Noter fra utgaven 1745
A
Dronning Christina, kong Hanses Gemahl, som i sit Enke-Sæde levede udi Odense og døde der 1521
B
Uten tvil har hun vært av Dronning Christines hoff, da der har ellers ikke vært noget tysk fruentimmer i Odense å finne.
C
Mester Jens Nielsen (Johannes Nicolai) var Biskop i Oslo etter mester Frans Berg, hvis adjuncture han fra 1580, i Embedet hadde været og Magdalena Berg han hadde til Ekte som døde i barnefødsel etter nesten 20 års Ekteskap den 12 2 1583. Han har været en lærd og curieux mand, og en temmelig god latinsk poet. har og utgitt adskillige
D
Mester Rasmus Hiort (Erasmus Cervinus) Provst i Tønsberg har 1583. 17. mai Skreffet et Latinsk Trøkk brev til sin svoger Mester Jens Nilssøn Biskop i Opslo over hans hustrues død, som er ..tillige med bemeldte Joh. Nicolai. Specim. Commentar Sacrar Literar, Rostofch 1583.4
E
Heraf sees aat Mester Frans Berg ikke var en Ripensis som Refenius kalder hannem i hans Inscript Hafniel. p. 183 Hvilken feil han dog selv har rettet in Indice Bibliothe Refem under Claus Bergs navn.
F
At D. Perrus Palladius, føstre Evangeliske Biskop i Sjælland, har været rektor i Scholæ i Odense, finder man ikke lt nogen andetsteds optegnet.
G
Friderich II kroning forrettedes 1559, i vor Frue kirke af M. Nicolao Palladio, Biskop i Skaanem D. Jens Skelderup, Biskop i Bergen, og M. Niels Kolding, hofprædikant.
H
Herre Bispoerne i de Catholske Tide havde, ligesaa vel som kongerne, deres Cancelie forsonet med Canketer og Cecreterere.
I
Alle Disse omstændigheder om M. Frantz Berg, at han har været rector Scholæ i Odense og Viborgm tient i Bispens Cancellie i Ribe, været Lektor i Vestervig Kloster Skal neppe andensteds findes antegnet.
K
Vestervig Kloster i Ty(ikke i Hartysekm sin Pontopp. Annal. Eccl. Tom. I. O 346 melder) udi Jylland har fordum været et forneme og ældgammel Herre Kloster at S Augistini Orden,, hvis Prælat eller forstander kaldes Provst, da de fleste andre Klostere havde en Abbed eller Prior.
L
Hvad hans Kald da har været i Ribe, om han har været Prest til en Kirke, eller Maaskee Lector Theologiæ, findes hverken af Terpager eller andre optegnet.
M
Saa han var Biskop i 43 aar, hvilket er rart Stempel. Refenius i Registeret til hans Caralog. Under Claus Berrigs Navn anfører af en gamel Tavle i Opslo, at M. Frantz
Bergs Alder var 121 Aar men han tviler dog selv derom, og regner der til en Freing af Maleren. Of visserligen er det urigtigt, udi af dette her indfødte Skrift bevises, at han var født, efter at Droning Christina 1513, var bleven Enke, og havde forflyttet sit Hof til Odense, Altsaa kunde hans gandske Alder ikke engang, bevise sig til 80 år.
N
Denne Claus Berg den Yngere har forfatter en Vise om Fru Sophia Juels, Liv og Levnet, Trykt i Kiøbenhavn 1585, Refen. Biblioth. P. 309.
O
Af det Navn Bagge, har forbunt været adskillige adelige Familier af foranherlige Vaabener i sær udi Norge.
P
Teiste en ældgammel Norsk Adelig Familie, som førde i Vaabenet tre hvide Strømme og en Stork staaende derimellom på en grøn Bakke, alt i blaat Feld, o paa Hielmen ligeledes en Stork paa en Grøn Bakke.