Lærebøker i Genealogi

Av: Tore H. Vigerust, 2000-05-30.

Denne bibliografien har blitt til over ganske mange år, noe den bærer preg av. Formålet er å gi en kort og enkel oversikt over tilgjelgelige lærebøker for slektsforskere. Listen er inndelt i eldre historiske forløpere, moderne klassikere, genealogiens historie, diverse utenlandske verker, sentrale nordiske lærebøker, annen nordisk litteratur og bibliografier. Listen er ikke komplett.

Mine anbefalinger av sentrale nordiske lærebøker

  1. Bengt Hildebrand: Handbok i släkt- och personforskning. Del I. Metodlära, medeltidsförhållanden, historiografi och bibliografi, Stockholm 1961.
  2. Albert Fabritius og Harald Hatt: Håndbog i slægtsforskning, 3. udgave (J.H. Schultz Forlag), København 1982. 278 s.
  3. Cato Krag-Rønne: Ættegranskning. Momenter til en første orientering, Oslo 1943. 225 s.

Forløpere for den moderne genealogiske vitenskap

  • G.A. Will: Lehrbuch einer statistischen Genealogie. 1776.
  • Johann Christoph Gatterer: Abriss der Genealogie (Göttingen 1772, 1788); Von der Evidenz der Genealogie. 1769.
  • R. Sims: Manuel for the Genealogist. 1865, 2 utg. 1888.
  • W. Rye: Records and Record Searching. 1888, 2 utg. 1897.
  • W.P.W. Phillimore: The Family Historian. 1905.

Moderne sammenfattende framstillinger

  • Ottokar Lorenz: Lehrbuch der gesammten wissenschaftlichen Genealogie. Stammbaum und Ahnentafel in ihrer geschichtlichen, sociologischen und naturwissenschaftlichen Bedeutung. (Verlag von Wilhelm Hertz) Berlin, 1898. IX + 489 s. (Grunnleggende for den moderne vitenskap. I mange enkeltheter, særlig den utviklede generasjonslære, feilaktig og avlegs.)
  • J.F. van Maanen: Wetenschappelijke genealogie. 1901.
  • Eduard Heydenreich (Hrsg.): Handbuch der Praktischen Genealogie I-II, 2. Aufl., Leipzig 1913. (= 1909: Familiengeschichtliche Quellenkunde.) Uforandret opptrykk Naustadt a. d. Aisch, 1971.
  • Ernst Devrient: Familienforschung, 1911; 2. verbesserte Aufl. (Aus Natur und geisteswelt, 350), Leipzig – Berlin 1919.
  • Otto Forst-Battaglia: Genealogie (Grundriss der Geschichtswissenschaft zur Einführung in das Studium der deutschen Geschichte des Mittelalters und der Neuzeit, herausgegeben von Aloys Meister, Reihe I, Abteilung 4a, Verlag von B.G. Teubner). Leipzig – Berlin 1913. 68 s.
  • – ” -: Das Geheimnis des Blutes. 2 Aufl. 1932.
  • Walter Scheidt: Enführung in die naturwissenschaftliche Familienkunde (Familienanthropologie). München 1923.
  • J. Wretman: Släktvetenschapen. 1923.
  • W. Hossong: Familienkunde. 1928.
  • E. Weissenborn: Quellen und Hilfsmittel der Familiengeschichte. 3 Aufl. 1930.
  • Hermann Mitgau: Familienforschung und Sozialwissenschaft. Leipzig 1931 (= Sonderveröffentlichungen der Ostfälischen Familienkundlichen Kommission, Nr. 6).
  • Wilhelm Karl Prinz von Isenburg (1940 Professor der Sippen- und Familienforschung an der Universität München): Familienkunde. 1934.
  • – ” -: Historische Genealogie. (Verlag Von R. Oldenbourg) München – Berlin 1940. 101 s. (Mindre omfattende enn Battaglia.)
  • – ” -: Sippen- und Familienforschung. 1943.
  • E. Murr: Sippenkunde. 1936.
  • F.O. Stetson: Art of Ancestor Hunting. 1936.
  • E. Wentscher: Einführung in die praktische Genealogie. 1936; 3 Aufl. 1939.
  • S. Pederle: Familienkunde. 4 Aufl. 1941.
  • H. L. Kruimel: Stamboomonderzoek in de Praktijk. 2 Aufl. 1941.
  • F. Wecken: Taschenbuch für Familienforschung. 6 Aufl. 1941.
  • R. Henggeler: Familienkunde. 1945.
  • E.L. Reed: Ways of Identifying Ancestors. 1947.
  • Otto Forst de Battaglia: Wissenschaftliche Genealogie. Eine Einführung in ihre wichtigsten Grundprobleme (Sammlgung Dalp, Band 57, A. Francke AG. Verlag, Bern) 1948. 282 s + en rekke tavlebilag. (En moderne samlet framstilling, dels kritisert, bl.a. for arvebiologien.)
  • E. Wentscher & H. Mitgau: Einführung in d. praktische Genealogie, 4. Aufl., 1966.
  • Eckart Henning und Wolfgang Ribbe: Handbuch der Genealogie (Für den Herold, Verein für Heraldik, Genealogie und verwandte Wissenschaften zu Berlin, Verlag Degener & Co.; G. Gessner), Neustadt an der Aisch, 1972. XV + 304 s.
  • L.G. Pine: Trace Your Ancestors. London 1953.
  • Anthony Richard Wagner: English Genealogy. Oxford 1960.
  • Sir Anthony Wagner: English Ancestry. Oxford 1960.

Genealogiens historie

  • J. Hübner: Bibliotheca genealogica. 1729.
  • B. Röse: “Genealogie”, i: Ersch und Grubers Enzyklopädie, Bd. 57.
  • M. Otto: Über Geschchte, Wesen und Aufgaben der Genealogie. 1895.
  • W. Gräbner: Ursprung und Art bildlicher Darstellung der Stammtafel und Ahnentafel, Vierteljahresschrift für Heraldik, 31. 1903.
  • K.W.v. Isenburg: Die geschichtliche Entwiklung der Sippenforschung in der neueren Zeit, Historische Jahrbuch der Görresgesellschaft, 60. 1940.
  • F. v. Klocke: Die Entwicklung d. Genealogie v. Ende d. 19. bis z. Mitte d. 20. Jahrhunderts, 1950.

Annet

  • Eduard Heydenreich: Familiengeschichte und Heraldik, Jahrbuch d. kgl. Akademie d. gemeinnützigen Wissenschaft zu Erfurt, NF 34 (1908), s. 215-234.
  • Adolf Hofmeister: Genealogie und Familienforschung als Hilfswissenschaft der Geschichte, Historische Virteljahrschrift, XV. Jahrgang, 1912 (Neue Folge der deutschen Zeitschrift für Geschichtswissenschaft, 23. Jg.), Leipzig 1912, s. 457-492. (Prøveforelesning ved Univetsitetet i Berlin 14.10 1909.)
  • Friedrich Frhr v. Gaisberg-Schöckingen: Genealogie und Hereldik. E. Mahnwort d. dt. Jugend, besonders d. studierenden Jugend … gewidmet. Neumünster u. Leipzig 1913. S. 37-87: Heraldik.
  • Ludwig Albrecht Gebhardi: Geschichte der Wappenkunde und ihre Verbindung mit der Geschlehtswissenschaft, ingleichen die Anwendung der beiden auf die Geschichte, In: Genealog. Gesch. d. erblichen Reichsstände in Deutschalnd, 1 (Halle, 1776), s. 1-18.
  • J.H. Mitgau: Schrifttumsberr. z. Genealogie u. z. ihren Nachbarwissensch., Bd. 1 (1959); Bd. 2ff (1962ff), hrsg. v. H. Schünemann.
  • Ferdinand Nitze: Für Heraldik, Genealogie und Spragistk. H. 1-2, Dresden 1859.
  • Robert Sommer: Familienforschung und Vererbungslehre, 2. umgearb. Aufl., Leipzig 1922.
  • H. Sonnleitner: Wappen als Symbol für Familiengeschichtliche Tradition und Sippenbewusstsein, Danauschwäb. familienkundl. Forschungsbll., Schwäbich Hall 5 (1979), Nr. 14; 6 (1980), Nr. 15.
  • Sir Anthony Wagner: Heraldk und Geschichte, Vjschr. Herold, NF 8 (1975-77), s. 209-218.

Annen nordisk litteratur

  • Johan Wretman: Släktvetenskapen med hänsyn til svensk forskning. Stockholm, 1924. (Iflg. Hildebrand, Ætt og by: dilletantisk!)
  • Ingeborg Flood: Liten håndbok i ættegranskning, Oslo 1943.
  • Cato Krag-Rønne: Ordliste for ættegranskere, Oslo 1946.
  • Alf Brenner: Släktforskning. Prektisk handbok för Finland, Helsingfors 1947.
  • Eiler Nystrøm: Om Personalhistorie, Meddelelser fra Dansk historisk Fællesforening, I, 1909-13, s. 129-146.
  • Louis Bobé: Om Slægts- og Personforskning, Fortid og Nutid IX, 1932.
  • Albert Fabritius: Genealogi og Historie, Personalhistorisk Tidsskrift 10 R. IV, 1937, s. 101-123.
  • Albert Fabritius: Ahnetavlen med særligt Henblik på dansk Litteratur, 1941. (Særtryk af Hans Berner Schilden Holsten og Albert Fabritius, Lehnsbaron Hans Berner Schilden Holsten’s Slægtsbog, I,1, 1940-41.)
  • Albert Fabritius: Om Systemer for Opstilling af Efterslægtstavler, Personalhistorisk Tidsskrift 10 R I, 1934, s. 125-136. (Med svar av S. Nygård, s.st. s. 136-147.)
  • P. Grønvold & O. Weberg: Om Personbetegnelser i Slægtskabstavler.Personalhistorisk Tidsskrift 7 R I, 1916, s. 225-230.
  • Hans H. Worsøe: Grundbog i slægtshistorie, Odense 1962.
  • O.M. Hofman-Bang: Jens Sørensen og Maren Nielsdatter. Haandbog til Brug ved Undersøkelser ved det jydske Arkiv, Viborg 1927.
  • Johan Hvidtfeldt (red.): Håndbog for danske lokalhistorikere, København 1952-56.
  • Poul Bredo Grandjean: Dansk Heraldik, København 1919.
  • Poul Bredo Grandjean: Dansk Sigillografi, København 1944.
  • Knud Prange: Heraldik og Historie, Viborg 1962.
  • Herluf Nielsen: Kronologi, Viborg 1962.
  • Anton Busch og C.S. Schilbred: Veiledning i slektsforskning, Norsk Slektshistorisk Tidsskrift, Oslo 1972. Også i særtrykk.
  • Elisabeth Devold: Anetavle i bokform. Oslo 1936.
  • Aslak Fjermedal: Ættebok i ringperm. Oslo 1963.
  • Aksel Hatlestad: Ættetavle. Eit skjema til bruk ved ættegransking. Lillehammer 1934.
  • Einar Hovdhaugen: Rettleiing i gards- og ættegransking. Oslo 1958.
  • Guide til slektsforskning. Utgitt av Slektshistorisk senter ved Jesu Kristi Kirke av siste dagers hellige. 2. utg. Oslo 1988.
  • H. Kise: Minnebok for gården og familien. Oslo 1964.
  • Fin Michalsen: Slekten. Oslo 1965. (Og album for egen utfylling.)
  • Ove S.F. Moe: Min lille slektsbok. Oslo 1977.
  • Den norske historiske forening: Norsk historisk videnskap i femti år 1869-1919. 1919.
  • Edvard Bull: Innledning til bygdehistorisk studium. 1924.
  • Lorents Berg: Arbeidsveiledning i lokalhistoriske undersøkelser, 2. opplag, 1925.
  • Lars Reinton: Ættegransking. Bygdesogekurset i Trondheim 1948.
  • – ” -: Ættegransking – i Heimbygdskunnskap. Soga um ei ætt – med døme. Norsk Rikskringkasting, serieforedrag 1935.
  • C.S. Schilbred: Kjenn din slekt. Oslo 1974.
  • – ” -: Slekt og miljø. Oslo 1976.
  • Ættegransking og rasehygiene. Utg. av Bygdefolkets Opplysningsnemnd, XX. Oslo 1939.
  • G. Egeland: Eitt og anna om ættegransking, i Rogaland ættesogelag, 1941.
  • Halfdan Endresen: Ætteboka, i Sunnhordland, 1941.
  • Yngve Nedrebø: How to trace your ancestors in Norway. Utg. av Utenriksdepartementet, Oslo 1996.
  • Gunnar Christia Wasberg: ABC i slektsgransking. Oslo 1985.
  • Per Sandal: På leit etter slekta. Oslo 1991.
  • Nils Johan Stoa og Per-Øivind Sandberg: Våre røtter. Håndbok i slektsgransking for nybegynnere og viderekomne. Oslo 1992.

Bibliografier

  • Morten Hansen: Norske Slektsbøker. Oslo 1965.
  • Chr. M. Munthe: Kilderegister til norsk slektshistorie. Kristiania 1923.
  • Jan Frederik Anker Solem: NOSLEBIB. Norsk Slektshistorisk Bibliografi 1965-1986. Oslo 1986.
  • Eckart Henning und Gabriele Jochums: Bibliographie zur Haraldik. Schrifttum Deutschlands und Österreinchs bis 1980 (Bibliographie der historischen Hilfswissenschaften, 1; Böhlau Verlag Köln – Wien, 1984). (Ny og sammenfattende bibliografi, de viktigste titlene er tatt med ovenfor.)

Leave a Reply