Utgitt av Adelsprosjektet, redigert av © kane.benkestokk.teiste forlag (Tore Hermundsson Vigerust), Oslo 1988-2002.
Etter samtidig originalt trykk (Christiania, Chr. Grøndahl). Noter er tatt etter Julius August S. Schmidt (utg.) Love, Anordninger og Tractater, Resolutioner, Kundgjørelser, Departementsskrivelser, Circulærer m. m. for Kongeriget Norge i Tidsrummet fra 1814-1848. Til Brug for den Lovstuderende udtogsviis udgivne af .., Cand. juris. 1. Bind, 1814-1831 (Christiania, 1849), side 334.
Lov, angaaende Modificationer og nærmere Bestemmelser af den Norske Adels Rettigheder.
Vi Carl Johan, af Guds Naade Konge til Sverige og Norge, de Gothers og Venders;
Gjøre vitterligt: At Os er bleven forelagt det nu forsamlede Storthings Beslutning af 14de Mai dette Aar, saalydende:
- 1. Grevskaberne og Baroniet i Norge skulle, i Henseende til de civile Overøvrigheds-Forretningers Bestyrelse, henlægges enten under det Amt, hvori Godserne ere beliggende, eller under nærmeste Amt; dog maae Grevskaberne tilsammen udgjøre et Amt, hvis det naadigst maatte behage Hans Majestæt for dem at udnævne egen Overøvrighed. Forretningernes Overtagelse af vedkommende Amtmænd, skal skee fra 1ste October dette Aar.(1)
- 2. Saasnart de nu beskikkede Overbirkedommere afgaae, skal, i foranførte Districter, alle Sagers Paakjendelse i anden Instants, og andre til Overbirkethingene henhørende Forretninger, henlægges under Overretten i det Stift, i hvilket Districtet er beliggende.
- 3. Den Grever, Baroner og Adelsmænd, ifølge deres Privilegier eller Lovene, forhen tilkommende Ret, at beskikke eller foreslaa geistlige eller civile Embedsmænd paa deres Godser, er ifølge Grundlovens 21 § aldeles ophævet.(2)
- 4. Ligeledes skal det saakaldte Hals og Haand, eller den Adelen paalagte Forpligtelse, at lade Forbrydere paa dens Godser anholde, tiltale og afstraffe, samt den deraf flydende Adelen tilkommende Sigt- og Sagefaldsret, for Eftertiden være ophævet, saaat der herefter, i Henseende til Forbryderes Anholdelse, Tiltale og Afstraffelse, saavelsom Bøders Erlæggelse, paa Adelens Godser, skal forholdes efter de almindelige i Riget gjældende Regler.(3)
- 5. Den Grever og Baroner for nærværende Tid tilkommende Skatte- eller Tiendefrihed for deres Hovedgaards Taxter og for en vis Qvantitet underliggende Bøndergods, saavelsom den Skatte- eller Tiendefrihed, der tilkommer adelige Sædegaardseiere for deres paaboende Hovedgaarde, skal ophøre med de nuværende Lehnsbesiddere eller Eiere, og ikke gaae over paa deres Eftermænd.
- 6. De øvrige den nuværende Adels arvelige Privilegier og Forrettigheder, skulle, forsaavidt de ikke stride imod Grundlovens 108 §, vedblive for de Adelsmænd, som for nærværende Tid ere i Besiddelse deraf, og for deres, ved denne Lovs Bekjendtgjørelse, i lovligt Ægteskab fødte Børn, saaledes, at disse fremdeles beholde samme for deres Livstid, saafremt de for næste ordentlige Storthing, lovligen bevise deres Adkomst dertil. Efter de Personers Død, som saaledes vedblive i Besiddelse af visse adelige Rettigheder, ophører alt arveligt Adelskab her i Riget.(4)
- 7. Enhver, som ikke for næste ordentlige Storthing ved lovlige Documenter beviser sit Adelskab, skal have tabt sin Ret til, for Fremtiden at gjøre Paastand derpaa, enten for sig selv, eller for sine nuhavende Børn.
Thi have Vi antaget og bekræftet, ligesom Vi herved antage og bekræfte denne Beslutning som Lov.
Givet i Christiania den 1ste August 1821. Under Vor Haand og Rigets Segl. Carl Johan (L S)
Jonas Collett, i Statsministerens Fraværelse. P. C. Holst.
Tidligere vurderinger av Loven av 1. august 1821
- Tilsiktede «at ophæve Adelen i Norge».(5)
- «Denne loven gjorde slutt på adelens privilegier i Norge».(6)
- «Efterat 1821 Aars gjæve Storthingsmænd havde givet denne i Landets eget Skjød aldrig fremstaaende, men paa norsk Bund kun indsnegne og efterhaanden rodfæstede, Institution sin Bane hos os ved at bestemme i den under 1ste Aug. 1821 sanctionerede Lov, at alt arveligt Adelskab skulde ophøre i Riget efter de Personers Død, som dengang vare i Besiddelse deraf, blev det tillige ved samme Lov fastsat, at Enhver af disse, som ikke for det næstfølgende Storthing beviste ved lovlige Dokumenter sit Adelskab, skulde have tabt sin Ret til for Fremtiden at gjøre Paastand derpaa saavel for sig, som for sine Børn.»(7)
- «Efter Norges Adskillelse fra Danmark i 1814 bestemte det norske Storthing ved en Lov af 1. August 1821, at «alt arveligt Adelskab skulde ophøre i Riget» (…)».(8)
1. Se R. 14.8 1818, 19.10 1821, 15.6 1822, 1.5 1842, L. 8.8 1842 og 6.5 1844.
2. Se Bekj. 30.8 1825.
3. Se R. 15.6 1822 og 29.1 1828.
4. Se Skr. 26.7 1826, jfr. forøvrig om Adelsloven den her indtatte note.
5. H J Huitfeldt-Kaas 1886, s. 147.
6. F Tennfjord 1944, s. 122.
7. B Moe 1840-50, sitert etter Tennefjord 1944.
8. O. v. Munthe af Morgenstierne 1929, s. 165.